De fire led i kæden — og det ene de fleste ignorerer

De fleste spillere jeg arbejder med, gør sig umage. Det er ikke det, der mangler. De træner 3-4 gange om ugen, både i hold og individuelt. De spiller turneringer og holdkampe. Og alligevel sidder de fast og udviklingen er lidt tilfældig. De ved på en måde hvad de skal, men alligevel aner de det ikke. Under pres er det svært. Og jeg presser dem.

Jeg ser det samme mønster igen og igen. Og der er oftest én ting der mangler.

Udvikling i padel er sammensat af fire dele: det tekniske, det fysiske, det taktiske og det mentale. De fleste spillere arbejder bevidst med to af dem. Tre, hvis de er strukturerede. Men det mentale bliver ikke behandlet som noget der kan trænes. Det bliver behandlet som personlighed.

Enten har du det. Eller du har det ikke.

Det er forkert.

Forskning i ketchersport viser konsekvent, at spillere der reelt udvikler sig, arbejder med alle fire dimensioner. Og at den mentale er den mest undervurderede — ikke fordi vi ikke ved den er vigtig, men fordi vi misforstår den.^¹

Mentale færdigheder — evnen til at håndtere pres, fastholde fokus, styre sine reaktioner — er ikke medfødte egenskaber. De er tillærte. Det er konklusionen fra en gennemgang af over 400 studier om psykologisk træning i sport.

De kan arbejdes med. Systematisk. Ligesom teknik.

Jeg arbejder med det mentale som en konkret del af spillerudvikling. Ikke som motivation. Ikke som "mentalitet". Men som kapacitet.

Det betyder noget i praksis. Mange af de unge spillere jeg arbejder med, taler konstant til sig selv under kamp. Sjældent konstruktivt. Negativ selvtale er ikke bare støj — det er et mønster der påvirker præstation direkte. Og det er et mønster der kan ændres.

På mine sociale medier er jeg i øjeblikket ved at introducere det jeg kalder buspassagererne. Det er en metafor fra ACT — Acceptance and Commitment Therapy. Tanker er som passagerer på en bus du kører. Du kan ikke forhindre dem i at sætte sig op. Den aggressive passager, den tvivlende, den der siger du ikke er god nok — de stiger alle på. Men du er stadig chaufføren. Du bestemmer ruten. Det handler ikke om at fjerne tankerne, men om at lære at forholde sig til dem.

En ting til, inden jeg slutter.

Jeg taler ofte med spillere om at give 100%. Men 100% af hvad? Det er sjældent 100% af det absolutte max. Men du kan altid give 100% af det du har på dagen.

Du kan ikke forvente lineær udvikling. Nogle dage putter du en 5'er i sparegrisen. Andre dage en 50'er. Måske nogle dage endda 100kr. Men alt tæller til opsparingen.

I øjeblikket er jeg i gang med et forløb med en spiller gennem Dit Mentale Fundament. Over 4-5 sessioner arbejder spilleren med at identificere egne reaktionsmønstre under pres — og en metode til at forholde sig til dem, så de ikke styrer beslutningerne på banen.