Rødder i elitesporten. Vi udvikler hele spilleren.

Padel Performance bygger på mange års erfaring fra både elitetennis og padel – både som spiller og som træner. Med rødder i elitesporten kombinerer Padel Performance en dyb teknisk og taktisk forståelse med en moderne, holistisk tilgang.

Hos Padel Performance handler træning om mere end slagteknik. Det handler om at udvikle hele spilleren, med fokus på sammenhængen mellem fysik, mindset og spilforståelse, for at skabe varig fremgang og præstation på banen.

At forstå hvilken situation man befinder sig i, kende de mulige handlingsalternativer, og derfra tage en aktiv beslutning, er fundamentet for at kontrollere spillet.
Du skal kunne læse spillet. Vi arbejder med taktik, positionering og spilmønstre, og med de valg du træffer midt i et point. Når du forstår, hvorfor et slag er det rigtige, tvivler du mindre på dit spil. Du bliver mere robust, taktisk og mentalt. Og du justerer bedre til modstanderen, fordi du har et solidt konceptuelt fundament.
Mental styrke er en færdighed, og den kan trænes. Vi arbejder med ACT (Acceptance and Commitment Training). Du lærer at se, hvad der sker i dig, når presset stiger, og at handle ud fra det, der betyder noget for dig, også når det er svært.
Padel kræver hurtige retningsskift og eksplosive bevægelser, og de skal holde hele kampen. Vi træner bevægelseskvalitet, agility, udholdenhed og styrke, så din krop kan følge med dit spil.
Vi arbejder med slagteknik, fodarbejde, timing og boldkontrol. Du får også forståelsen af, hvordan bevægelsen fungerer, så den bliver effektiv og kan gentages.